Enneagrammet er et personanalyse værktøj.
Ennea (udtales E-ne-a-gram) og betyder 9. Gram kommer fra grammys der betyder model. Det gør Enneagrammet til et landkort, der beskriver 9 motivationsstrategier.
Vi har alle typerne i os, men i Enneagram verden arbejder vi med den type som driver dig. Dvs. at hvis du ser dig selv som en type 7, så er det type 7s talenter, motivation, adfærd og frygt, du vil kunne genkende mest.
Enneagrammet som symbolet, består af 3 strukturer:
Cirklen symboliserer det forenede. Du som type (dit ego), bor et sted her på denne cirkel, som er forenede med alle de andre typer.
Trekanten symboliserer, at der altid er flere sider af samme sag. Andre typologi værktøjer ser gerne dualit på os mennesker. Du er enten introvert eller ekstrovert. Du kan være en tænker eller en føler. Det gør Enneagrammet ikke. Enneagrammet tror på at der altid er en dimension mere til os mennesker. Vi kalder det ‘The law of 3’ dvs. 3 tilgange til livet. En der er “for meget”, en der er “for lidt” og en der er “neutral”.
Trekanten forbinder typerne 3, 6 og 9. Disse 3 typer kalder vi de “forvirret typer“. Hvis forvirret har en negativ association på dig, så fortvivl ikke, de forvirrede typer i Enneagrammet betyder blot at type 3, 6 og 9 manøvrerer i livet kontekstbestemt. De har en meget stærk indre dialog der handler om “Det kan man da ikke bare sige eller gøre, det handler om hvilken situation man står i.” Derfor er type 3, 6 og 9 også ofte de enneagramtyper der har sværest ved at finde deres type fordi de har en fornemmelse af at de kan skifte personlighed efter hvilken situation de befinder sig i.
Heksagonet symboliserer at verden er foranderlig og det forbinder typerne 1, 4, 2, 8, 5, 7 og tilbage igen til type 1.
Alle typerne, også 3, 6 og 9 der ellers ikke er i Heksagonet, bruger stregerne i cirklen til at gå på besøg hos hinanden, rent adfærdsmæssigt. Hvis du sidder fast i morgentrafikken på vej til et vigtigt møde, er jeg sikker på, at du ikke opfatter dig selv, som den samme udgave af dig, der lige er kommet i mål med en kompliceret opgave og har fået det første glas vin fredag eftermiddag. Du skifter ikke personlighed, men du skifter adfærd. Det gør alle mennesker i større eller mindre grad både under pres eller i positive situationer. Det er det stregerne i enneagram symbolet illustrere.